Ole Bladt-Hansen

 

 

 

 

 

Politiske visionsprocesser for store og mellem-store kommuner er et vigtigt arbejdsfelt for partner Ole Bladt-Hansen.

I visionsarbejdet indgår bl.a. analyser af kommunernes rammebetingelser og strukturelle udfordringer.

Med sin erfaringsbase fra den tekniske sektor har Ole særlige forudsætninger for netop den del af den politiske visionsledelse.

Evaluering af de første strategiske valg, som kommunerne traf i forlængelse af kommunalreformen, er et andet kerneområde - herunder evaluering af nye organisationsformer på administrativt niveau.

Med de nye kommuner fulgte også ny organisering af det mellemkommunale samarbejde, og Ole har arbejdet for flere kommunekontaktråd (KKR), hvor han gennem interview med kommunernes økonomiudvalg har skabt basis for opstilling af strategiplaner for det tværkommunale samarbejde i regionen.   

Arbejder endvidere med toplederrekruttering på det kommunale område i almindelighed og ikke mindst i på teknik-, miljø- og planområdet. Han underviser på NYKL, som er Lundgaard Konsulenternes udviklingsforløb for unge ledere med potentiale til topledelse. 

Ole er cand. techn. soc., er autoriseret i anvendelsen af JTI-testen og er undervejs med en længerevarende efteruddannelse i evaluering.  Han har fire års konsulenterfaring i Lundgaard Konsulenterne og i alt 14 års ledererfaring fra store og mellemstore kommuner som miljøchef, teknisk chef og som kommunaldirektør. Ole har fortsat tæt tilknytning til sit oprindelige fagområde og er medlem af bestyrelsen for Dansk Byplanlaboratorium.

Har skrevet analyser og kronikker til nyhedsmagasinet, Danske Kommuner, bl.a. ’Ulven er kommet’ om talentudvikling i kommunerne og ’Borgerservice – ny rolle eller udvidet kvikskranke’.

Ole arbejder over hele landet og kan kontaktes på obh@lundgaard-konsulenterne.dk og 4034 8304.