Jørgen Norup

 

 

 

 

 

Rekruttering til regionernes toplederposter og rekruttering af topledere til sundhedsvæsenet er nogle af kernefelterne for partner Jørgen Norup.

Herudover har Jørgen som sit særlige speciale at bistå ved topleder-rekrutteringer i organisationer, der ligger i grænseområdet mellem offentlig og privat organisering. 

Store organisationer er i det hele taget den væsentligste arbejdsmark for Jørgen. Nu hvor erfaringerne med første-generations-organiseringerne efter kommunalreformen er i hus, har Jørgen arbejdet med evaluering af politiske og administrative organisationsmodeller for flere store kommuner. I evalueringsarbejdet og den efterfølgende politiske rådgivning trækker Jørgen bl.a. på sit tætte kendskab til en stor del af de danske kommuner.

Desuden stiller Jørgen sin omfattende erfaring til rådighed som rådgiver og coach for topledere i store organisationer.  En anden kompetence er udvikling af skræddersyede koncepter til ledelsesevaluering.

Er cand. oecon., blev kommunaldirektør i en stor kommune som 32-årig og skiftede efter 16 år i denne stilling til topledelse i det private er-hvervsliv. De seneste ti år har han været en del af Lundgaard Konsulenterne.

Jørgen er tidligere formand for Kommunaldirektørforeningen og er i dag medlem af bestyrelsen for MCH Messecenter Herning Kongrescenter A/S.  

Jørgen arbejder over hele landet og kan kontaktes på jno@lundgaard-konsulenterne.dk og 2146 1727.