Fra sammenlægning til udvikling

Hvis vi spoler tiden tilbage til før Opgave- og strukturreformen for alvor blev virkelighed, var overskrifterne på reformen:

- Mere bæredygtige kommuner
- Øget faglig robusthed
- Øget udviklingskraft
- Synergi, der kunne anvendes til at udvikle opgaveløsningen

Uden at sætte tingene for meget på spidsen er postulatet at disse inten-tioner endnu ikke er realiseret med det potentiale sammenlægninger faktisk besidder. Det er der givetvis flere forklaringer på, men et par af de måske nok vigtigste skal fremhæves her.

I spidsen for så store ændringer som kommunesammenlægninger er, står naturligt den politiske og den administrative ledelse, og hvis vi kigger på de ændringer, der er gennemført i forhold til den måde den politiske og administrative ledelse arbejdede og arbejder på før og efter sammenlægningen, kan man ikke få øje på de store ændringer.

Den politiske ledelse
De fleste sammenlægningskommuner valgte i forbindelse med reform-en at udvide antallet af kommunalbestyrelsesmedlemmer til 31 og at udvide antallet af stående udvalg.

Man kan også udtrykke det på en anden måde – politisk valgte man at arbejde videre med de virkemidler og værktøjer, som der blev arbejdet med inden sammenlægningen. Det giver forståeligt nok nu frustrationer. For den ”hammer” eller det værktøj, der virkede i kommunen med 10.000 indbyggere virker ikke på samme måde eller virker måske slet ikke i den noget større kommune med 75.000 indbyggere.

Den administrative ledelse
Mange sammenlægningskommuner fandt i forbindelse med sammen-lægningen plads til de fleste eller alle tidligere direktører bl.a. ved at udvide antallet af direktionsmedlemmer. Udvidelsen var ofte også led-saget af etablering af yderligere fagforvaltninger og dermed forbundet med en yderligere sektorisering.

I forhold til den administrative ledelse er der også nogen steder opstået en naturlig frustration. Tingene fungerer ikke optimalt. Koordinationen er svær og den ønskede udvikling lader vente på sig. Kort sagt behovet for at tilpasse og udvikle ledelsesværktøjerne fra de mindre kommuner til de større kommuner er ikke sket alle steder og der, hvor det er sket, har det bestemt ikke været lige let for alle.

Nye former for organisation og udvikling
Noget forenklet og lidt populært sagt, er sammenlægningen gennemført, men integrationen og skabelsen af udviklingskommunen kan først for alvor ske, når den politiske og administrative ledelse har tilpasset sine værktøjer og virkemidler til den ny situation.

I forhold til den politiske ledelse handler det om, at udvikle nye politiske virkemidler i forhold til den ny kommune, at udvikle nye udvalgsstrukturer og i de hele taget at drøfte det politiske arbejde i den nye kommune.

I forhold til den administrative ledelse handler det om at udvikle nye organisationsformer, ledelsespolitik i den nye kommune og i det hele taget at drøfte samspillet og udviklingen i den nye kommune.

Mange kommuner gjorde dette i forbindelse med sammenlægningen og derfor blev drøf-telserne ofte teoretiske. Nu har man levet med den ny kommune et års tids,- nu begynder man at kende den på godt og ondt. Og nu er tiden inden til at træffe de beslutninger der skal til for at sikre bevægelsen fra sammenlægnings- til udviklingskommune.

Her finder du Lundgaard Konsulenternes klummer: "Fra sammenlægnings- til udviklingskommune".