Dorte Justesen
Ledelsesudvikling og ledelsesevaluering udgør en vigtig del af partner Dorte Justesens arbejdsfelt. Hun står for design og gennemførelse af ofte meget stort anlagte processer, hvor en hel forvaltning eller en hel kommunal organisation er involveret.
Dorte besidder omfattende færdigheder indenfor organisationsudvikling og -analyse, tilegnet gennem en lang række projekter med anvendelse af den nyeste teori og praksis. Hun færdes som konsulent særligt hjemmevant i kommuner, statslige styrelser og interesseorganisationer.
’Kommunen og civilsamfundet’ er en aktuel opgave med særlig prioritet. I dette projekt, som støttes af Indenrigs- og Socialministeriet og Momsfondet, arbejder Dorte sammen med en række kommuner i ambitiøse projekter om borgerinddragelse.
Dorte yder desuden rekrutteringsbistand på top- og mellemlederniveau og fungerer som coach og sparringspartner for direktører og chefer. Hun har herudover stor erfaring med samarbejdsforløb.
Er oprindeligt uddannet socialrådgiver og Master of Public Administration (MPA) fra CBS, har ti års erfaring som topleder i faglige organisationer og otte års erfaring som konsulent hos Lundgaard Konsulenterne. Hun har specielt kvalificeret sig inden for områder som kommunikation og konflikthåndtering og er certificeret i Brief Solutions og autoriseret i anvendelsen af JTI-profiler og DiSC Person Profil.
Er formand for Center for Konfliktløsning og ledermentor i DJØF. Har for nyhedsmagasinet Danske Kommuner bl.a. skrevet kronikken ’Konfliktberedskab – en investering i forskellighed’.
Dorte arbejder over hele landet og kan kontaktes på dj@lundgaard-konsulenterne.dk og 5151 9753.
